ç Til forsiden |
Hegn og hække |
|
|
|
||
Hegnet og hækkens formål er at skabe en
adskillelse mellem to områder, enten for at
hindre indkig - og/eller udkig, for at give læ
eller for at skabe en rumfornemmelse. Når man
skal vælge, hvilken type hegn eller hæk, man vil
have, skal man, udover udseendet, også tænke på,
hvor meget tid, man vil bruge på
vedligeholdelse: Stakit og plankeværk bør med
nogle års mellemrum have træbeskyttelse,
naturhegn af f.eks. tørret pil behøver ingen
særlig vedligeholdelse, hvis man ønsker det
rustikke (men det vil dog holde længere ved at
få klar træbeskyttelse jævnligt), hække skal
klippes hvert år, en fritvoksende hæk, skal af
og til udtyndes.
|
||
|
Ved et helt tæt plankeværk presses vinden op
over kanten og giver turbulens og kraftige
hvirvelvinde på bagsiden af plankeværket.
|
|
Ved et pilehegn, en hæk, et stakit, et espalier
med klatreplanter eller et plankeværk, der kun
er ca. 80% tæt vil vinden derimod langsomt sive
igennem og give en meget bedre læ-effekt.
|
|
|
|
||
En hæk er smuk fordi den bl.a. viser årstidernes
skiften. Man kan vælge en fritvoksende hæk eller
en hæk, som man klipper i en bestemt form. Jo
flere gange hækken klippes på en sæson, jo
tættere vil den blive. Første klipning bør ikke
ske før midt i maj og sidste klipning ikke
senere end midt i august.
|
||
|
Hækken bør klippes, så den er bredest forneden.
Bl.a. for at den ikke selv skygger for sine
nederste grene og for, at der ikke skal kunne
ligge for meget tung sne på toppen om vinteren.
|
|
Når der skal vælges, hvilken hæk, som skal
plantes, skal man overveje flere ting: hvor
hurtigt skal den vokse og hvor høj skal den
blive, skal den være stedsegrøn, skal den
blomstre og hvordan er vækstbetingelserne på
stedet? Fritvoksende hække kræver god plads. Man
skal cirka regne med lige så meget i bredden som
i højden.
|
||
|
|
|
En
blomstrende og fritvoksende hæk (her Buskspiræa,
Spiraea x vanhouttei) |
|
|
|
|
|
Eksempler på hække af forskellige typer:
Klippede hække: Bøg (Fagus sylvatica), Hvidtjørn
(Crataegus monogyna), Naur (Acer campestre),
Liguster (Ligustrum vulgare 'Liga'), Avnbøg
(Carpinus betulus), Fjeldribs (Ribes alpinum
'Hemus'), Japansk lærk (Larix kaempferi).
Blomstrende, fritvoksende hække: Buskpotentil
(Potentilla fruticosa 'Goldfinger'), Spiræa
(Spiraea cinerea 'Grefsheim', Spiraea x
vanhouttei, Spiraea bumalda 'Anthony Waterer'),
Hybenrose (Rosa rugosa), Sargents æble (Malus
sargentii).
Stedsegrønne hække: Bredbladet liguster
(Ligustrum ovalifolium), Taks (Taxus baccata),
Buksbom (Buxus sempervirens), Myrte gedeblad
(Lonicera nitida 'Elegans'), Dværgfyr (Pinus
mugo 'Mughus').
|