ç Til forsiden

Hegn og hække

Sidehoved

 

Hegnet og hækkens formål er at skabe en adskillelse mellem to områder, enten for at hindre indkig - og/eller udkig, for at give læ eller for at skabe en rumfornemmelse. Når man skal vælge, hvilken type hegn eller hæk, man vil have, skal man, udover udseendet, også tænke på, hvor meget tid, man vil bruge på vedligeholdelse: Stakit og plankeværk bør med nogle års mellemrum have træbeskyttelse, naturhegn af f.eks. tørret pil behøver ingen særlig vedligeholdelse, hvis man ønsker det rustikke (men det vil dog holde længere ved at få klar træbeskyttelse jævnligt), hække skal klippes hvert år, en fritvoksende hæk, skal af og til udtyndes.

 

Ved et helt tæt plankeværk presses vinden op over kanten og giver turbulens og kraftige hvirvelvinde på bagsiden af plankeværket.

 

Ved et pilehegn, en hæk, et stakit, et espalier med klatreplanter eller et plankeværk, der kun er ca. 80% tæt vil vinden derimod langsomt sive igennem og give en meget bedre læ-effekt.

 

 

En hæk er smuk fordi den bl.a. viser årstidernes skiften. Man kan vælge en fritvoksende hæk eller en hæk, som man klipper i en bestemt form. Jo flere gange hækken klippes på en sæson, jo tættere vil den blive. Første klipning bør ikke ske før midt i maj og sidste klipning ikke senere end midt i august.

 

Hækken bør klippes, så den er bredest forneden. Bl.a. for at den ikke selv skygger for sine nederste grene og for, at der ikke skal kunne ligge for meget tung sne på toppen om vinteren.

 

 

Når der skal vælges, hvilken hæk, som skal plantes, skal man overveje flere ting: hvor hurtigt skal den vokse og hvor høj skal den blive, skal den være stedsegrøn, skal den blomstre og hvordan er vækstbetingelserne på stedet? Fritvoksende hække kræver god plads. Man skal cirka regne med lige så meget i bredden som i højden.

 

 

En blomstrende og fritvoksende hæk (her Buskspiræa, Spiraea x vanhouttei)

Hæk af hvidtjørn i maj, hvor den er smukkest i sin lysegrønne dragt.

 

 

Eksempler på hække af forskellige typer:

 

Klippede hække: Bøg (Fagus sylvatica), Hvidtjørn (Crataegus monogyna), Naur (Acer campestre), Liguster (Ligustrum vulgare 'Liga'), Avnbøg (Carpinus betulus), Fjeldribs (Ribes alpinum 'Hemus'), Japansk lærk (Larix kaempferi).

 

Blomstrende, fritvoksende hække: Buskpotentil (Potentilla fruticosa 'Goldfinger'), Spiræa (Spiraea cinerea 'Grefsheim', Spiraea x vanhouttei, Spiraea bumalda 'Anthony Waterer'), Hybenrose (Rosa rugosa), Sargents æble (Malus sargentii).

 

Stedsegrønne hække: Bredbladet liguster (Ligustrum ovalifolium), Taks (Taxus baccata), Buksbom (Buxus sempervirens), Myrte gedeblad (Lonicera nitida 'Elegans'), Dværgfyr (Pinus mugo 'Mughus').