ç Til forsiden

Idéhaver

 

Da vi købte Nyvang i 1998 var det meste af jorden omkring udlagt til marker, hvor der dyrkedes korn eller var afgræsning for heste. I 1999 udtog vi et areal på 5400 m2 tæt på stuehuset og anlagde græsplæne her.I de følgende år er plet efter plet blevet udtaget og anlagt som en lille idé-have med et bestemt tema. Arealet bliver anlagt som én stor have med mange små rum, hvor der er vidt forskellige idéer og stilarter i de forskellige rum. Hele haven skæres igennem af en grøn "kile" fra øst til vest - indrammet af en kirsebærallé, der sikrer udsigten fra huset til de åbne marker. Haven er 5.000m2 og anlagt med en stor græsplæne, hvor de mange bede og haverum ligger spredt som øer, der dukker op af havet. I haverummene hersker forskellige temaer og stilarter. Der er masser af spændende detaljer og rummene er små og hyggelige og idéerne vil umiddelbart kunne overføres til en almindelig parcelhus-have. Prøv at følge de mange små stier rundt og oplev haven fra flere forskellige vinkler. Søen drager, men der er mange andre oplevelser rundt om hvert et hjørne: følg grusstier, græsstier, barkflisstier og trædesten rundt om bedene og igennem dem. Benyt også de mange siddepladser til at stoppe og nyde indtrykkene. Gå for eksempel en tur i måneskinshaven, dufthaven, urtehaven, pilehaven, skyggehaven, skoven, bedstemorhaven, granithaven, den japandanske have og meget mere.

 

Åbningstider. Åben i butikkens åbningstid. Se på siden Nyvang Gårdbutik.  Entré i haven: 40,- pr. person over 1 meter.

 

Havevandring i en hyggelig verden mellem himmel og jord. Ved besøg af grupper, der ønsker at benytte haven til andet end blot havevandring, bestilles tid senest to dage før, f.eks. til: Picnic i haven, bryllupsfotografering, leg og spil i haven: kroket, petanque, krolf, sumo-brydning, skattejagt for voksne.

Læs haveartikel her

 

 

 

Oplev haven med familie og venner:

- Medbring en picnic-kurv

- Hold "white-picnic" med familie og venner

- Tag et spil kroket eller petanque

- Prøv vores 9-huls-krolf-bane

- "Senior-polterabend" med havespil, stafet og skattejagt for voksne

- "Den vilde": Lej sumo-bryderdragter

 

Årstiderne i haven 

Se udvalgte stemningsbilleder.
   
Februar
 


 
Marts
 
April

















 
Maj 












 











Juni 















Juli  








 

August 










 
September 






Oktober  




November