ç Til forsiden

Nyvang’s Ridehal

Logo

 

I december 2007 stod ridehallen færdig med en bane på 20 x 40 m samt en rytterstue.

 

Den 15. december lavede Nyvang's ryttere et flot show for at fejre indvielsen af ridehallen. Se billeder fra indvielsen.

 

Pr. 1. juli 2017 inddrages indendørsbanen til andre formål. Rytterstue, rotounde og udendørsbane fungerer fortsat.

Der kommer masser af dagslys ind i ridehallen af de mange vinduer

Regler for brug af Nyvangs ridehal, ridebane og rotunde:

Kun ryttere/heste med gyldigt ridehuskort må benytte ridebaner og rotunde. Nyvangs rideområde er privat område og må derfor kun bruges af personer, som har ejernes tilladelse. Henstillinger som gives af ejerne skal efterkommes; i ejernes fravær skal henstillinger givet af staldens lejere efterkommes.

Reglerne vil løbende blive opdateret. Reglerne, ophængt i ridehallen, vil være de til en hver tid gældende. Brugere er selv pligtige til at holde sig opdateret om nye regler. Ved overtrædelse af reglerne har Nyvangs ejere ret til at fratage ridehuskortet uden kompensation.

Al færdsel med og uden hest på Nyvangs områder sker på egen risiko og ansvar. Nyvang er ikke pligtige til at erstatte skader, som pådrages bruger eller dennes hest ved brug af Nyvangs faciliteter.

Ødelæggelser på Nyvangs ejendom, som forårsages af  bruger eller dennes hest eller dennes gæster, og som ikke skyldes almindeligt slid, skal erstattes af bruger. Nyvangs ejere skal straks underrettes ved ødelæggelser.

Hunde må ikke medbringes på området. Gæster på cykel eller i bil skal parkere i cykelstativer og på P-plads op mod Nyvangsvej

Rygning er ikke tilladt på banen og i rytterstuen. Ryttestuen skal altid efterlades i ryddelig stand og med lyset slukket.

Hestepærer tabt på ridehallens betongulv samt forpladsen uden for porten skal samles op i trillebøren inden hallen forlades (gæsteboks kan bruges til "parkering" af hest imens). Hestepærer tabt på banen skal samles op. Den sidste, der forlader banen, har ansvar for at ingen hestepærer ligger tilbage. Affald skal smides i skraldespanden. Trillebøren skal tømmes, inden den er fyldt.

Den sidste, der forlader hallen skal slukke lyset. "Ekstra banelys" må kun tændes med særlig tilladelse. Der må rides på banen til kl. 2100.Kl. 2110 skal lyset senest slukkes.

 

Ridebanen:

Der rides venstre mod venstre.

Der skridtes af inden for hovslaget - altid én og én, så en arbejdende hest kan passere på hovslaget. Dem, som skridter af viger for dem, som arbejder. Barriereporten må ikke åbnes, mens en rytter tider forbi.

Voldsom og højtråbende opførsel og voldsom afstraffelse af hesten er ikke tilladt. Der skal til enhver tid vises hensyn til øvrige ryttere.

Barriereporten må ikke åbnes, mens en rytter rider forbi.

Gardinerne skal trækkes for spejlet inden en hest slippes løs i hallen - også ved løsspring. Gardinerne skal trækkes helt til side igen efter brug. Løse heste skal altid være under opsyn og må ikke skrabe bunden op eller bide i barrieren. Dybe spor - f.eks. bremsespor og "rullespor" skal jævnes ud, inden banen forlades.

Longering må kun forekomme, når der ikke er andre til stede på banen og maksimalt 5 minutter på samme position. Så snart en anden vil benytte banen, skal longeringen stoppes.

Når banen planeres skal den forlades af ryttere uden yderligere opfordringer. Banen planeres på vilkårlige tidspunkter, dog udenfor booking-tiderne. Hvis man har hyret en instruktør uden for booking-tiderne, skal dette noteres på tavlen seneste 24 timer før, for at undgå at banen bliver planet i dette tidsrum.

 

Booking-tider:

Mandag, onsdag, fredag og søndag kl. 1300-1500 samt kl. 2000-2100 er banen i ridehallen lukket for almindeligt ridning. I disse tidsrum kan ridehuskort-holdere booke banen for ½ time pr. hest og dermed bruge den alene. Banen kan herved benyttes til f.eks. løsspring, eneundervisning, longering o. lign., når blot det overholder stedets øvrige regler.

Booking-tid kan ikke reserveres fast uge efter uge til samme arrangement. Tider kan tidligst bookes en uge i forvejen og skal senest afmeldes aftenen før. Ved udeblivelse fra en booket tid uden afmelding, mister man retten til fremtidige bookinger. Hvis booking-tider ikke er reserveret senest kl. 900 samme dag, kan de bruges til almindelig ridning.

Spring-booking: fungerer ligesom de almindelige bookingtider ved, at de senest skal være reserveret kl. 900 samme dag og eventuel afmelding skal ske senest aftenen før. Men i modsætning til de almindelige bookingtider, kan de reserveres af den samme flere uger i træk og der kan reserveres hele tidsrummet uanset, hvor mange, der deltager. Til gengæld er den bookede tid åben for alle, der er interesserede i at springe med, selvom det ikke er dem, som har booket.

Springbooking-tiderne er: mandag, onsdag, fredag kl. 900-1000, søndag kl. 900-1100, tirsdag kl. 1730-2000 med eller uden instruktør, mandag og fredag kl. 1800-2000 kun på udendørsbanen (kun i sommerhalvåret). Se iøvrigt bookinglisten for overskuelighedens skyld.

Der må ikke sættes spring op udenfor bookingtiderne. Springmateriel skal sættes op og tages ned indenfor tidsrummet. Springning må aldrig foretages alene og brug af ridehjelm er obligatorisk. Springmateriel skal stilles på plads efter brug.

 

Undervisning:

Banernes brugere må modtage undervisning af egne instruktører, men altid med hensyn til øverige ryttere. Uden for bookingtiderne skal dette foregå med head-set.Man må modtage undervisning af egne instruktører. Den, som får undervisning uden for bookingtiden skal være indforstået med - samt skal gøre sin instruktør opmærksom på - at de øvrige ryttere på banen ikke skal vise særlige hensyn til den, som får undervisning: d.v.s. at den, som undervises skal vige for andre, præcis på samme måde, som når denne ikke modtager undervisning. Hvis der er andre heste på banen, og det er udenfor bookingtid, skal undervisning foregå med head-set og instruktøren skal befinde sig udenfor banen.

 

Priser pr. 1. juli 2014:

Ryttere med hest opstaldet på Nyvang betaler automatisk for brug af banerne via staldlejen.

Der sælges kun begrænset antal eksterne ridehuskort. Personlig forespørgsel nødvendig.   Halvårs-kort koster 1.000,- kr. (gælder januar-juni eller juli-december). Vinterkort kan købes fra 1. november til 1. marts (gælder t.o.m. april og koster 1.000,- kr. uanset, hvornår det købes).Der kan kun købes ridehuskort til enkelte måneder, hvis det sker ved samtidigt køb af halvårs-kort.

Dagskort (”prøvekort”): 50,- kr. (maks. 2 gange).

Nyvang, 1. september 2014